Det er ikke overraskende, at så mange skader er fodrelaterede. Fodsålernes svangbuer er højt specialiserede og har primært til opgave at overføre belastning og absorbere stød, hver gang vi tager et skridt. Når du går, er belastningen på dine fødder større end din kropsvægt i hvile, og den øges yderligere, når vi løber. Hvis du har platfod eller høje svangbuer, kan du have større risiko for at få problemer efter stød end personer med fødder med normale svangbuer.
Hvad er platfod og høje svangbuer?
Pronation er fodens indadgående bevægelse, når den ruller for at fordele kraften fra stødet mod underlaget, mens du går eller løber. Personer, der overpronerer, vil opleve, at foden ruller længere indad, så fodens svangbue bliver flad.
Det modsatte af pronation, kendt som »supination«, opstår, når foden ruller udad, når den kommer i kontakt med underlaget. Når det sker, fordeles kraften fra underlaget ikke så jævnt, hvilket belaster andre områder af foden mere. Personer, der supinerer, kan have høje svangbuer, som kan blive smertefulde under belastning.
Begge tilstande kan være forbundet med smerter i fødderne, anklerne, underbenene, knæene, hofterne eller lænden.
Hvad er de almindelige årsager til platfod og smerter i svangbuen?
Platfod og høje svangbuer er som regel ikke noget, man behøver at bekymre sig om, men nogle personer kan opleve smerter og relaterede problemer. Smerter kan skyldes:
- Brug af sko, der ikke giver tilstrækkelig støtte, eller som passer dårligt.
- Overstrækning og mangel på tilstrækkelig hvile.
- Gangstil (over- eller underpronation).
- Brug af høje hæle og smalle sko.
- Udøvelse af mange højbelastende sportsgrene, der indebærer hop og landinger (f.eks. ballet og basketball).
- Overvægt.
- Knogleforandringer i fødderne.
- Brug af gamle eller slidte sko, der ikke støddæmper eller støtter svangbuerne eller hælene.
Er der genetiske eller livsstilsrelaterede faktorer, der spiller en rolle ved disse tilstande?
Platfod opstår som regel hos personer, hvis svangbuer aldrig rigtig udvikler sig, eller som arver strukturelle forandringer fra deres forældre. Det kan dog også skyldes:
- At knoglerne i fødderne ikke dannes korrekt i livmoderen.
- Løst bindevæv i hele kroppen.
- Tilstande som cerebral parese, rygmarvsbrok og muskeldystrofi, der påvirker musklerne og nerverne.
- At bindevævet i foden bliver overstrakt og betændt på grund af faktorer som fedme, høj alder, overbelastning, dårligt fodtøj, skader og leddegigt.
Hvornår bør jeg søge lægehjælp?
Du bør kontakte din lokale sundhedsfaglige person, hvis dine fødder gør ondt, når du bruger støttende sko, der passer godt, hvis dine sko hurtigt bliver slidt, hvis dine fødder ser ud til at blive fladere eller få højere svangbuer, eller hvis de føles svage, følelsesløse eller stive. Du bør kontakte din læge, hvis du ofte får skader i fødder eller ankler, har problemer med at gå eller holde balancen, hvis det kun påvirker 1 fod, eller hvis du ikke tidligere havde usædvanlige svangbuer.
Tips til at beskytte mod og håndtere platfod og smerter fra høje svangbuer
Du kan hjælpe med at lindre ubehaget ved platfod og høje svangbuer ved at:
- Bruge velsiddende, støttende sko med lave hæle.
- Bruge specialfremstillede indlægssåler i skoene for at støtte fødderne og forhindre dem i at rulle indad eller udad.
- Tabe dig, hvis du er overvægtig.
- Strække musklerne og bindevævet i underbenene forsigtigt for at mindske den indadgående og udadgående rulning.
Klik her for at se relaterede produkter.